med Jennifer Martinez
Cyberkriminelle er for øjeblikket ved at sætte madding på deres kroge i forventning om at kunne stjæle dine surt tjente penge og plyndre din identitet. Ønsker du at ende som et trofæ for den cyberkriminelle, eller vil du hellere være den, der slap fri?
"Phishing" henviser til at få folk på krogen online via vildledende e-mails og websteder, der beder om personlige oplysninger – normalt adgangskoder eller kontonumre til financielt brug. Disse e-mails og falske websteder kan se meget ægte ud. Med mindre du tager de nødvendige forholdsregler, kan det være meget vanskeligt at se, hvad der er sikkert, og hvad der ikke er. Vi vil kaste lys på disse skumle aktiviteter og hjælpe dig med at undgå, at du kommer på krogen.
Du skal blot følge disse nyttige råd:
1. Følg ikke links, der beder om oplysninger.
Phishing-e-mails fylder indbakkerne overalt. Du skal være på vagt overfor generelle indledninger som "Kære kontohaver" kombineret med kraftige opfordringer til "at gøre noget øjeblikkeligt". Når du modtager dem, hævder de ofte, at de kommer fra din bank eller lign. De kan f.eks. bede dig om at genfremsende eller bekræfte din adgangskode eller måske dit kontonummer.
Men uanset hvor ægte e-mailen virker, skal du ikke svare. I stedet for at følge et link i en e-mail eller en onlineannonce, skal du indtaste din banks eller financielle institutions webadresse direkte i din browsers adresselinje. (Det er stadig sikkert at udføre bankforretninger og handle online, du skal blot være sikker på, at den side, du er inde på, faktisk også er din banks og ikke en lokkeand). Hvis du har problemer med at logge ind på din konto, skal du først ringe til din bank eller dit kreditkortselskab for at høre, om der er problemer med din konto – og bed om at få nulstillet adgangskoden. Pointen er, at der er ingen grund til, at din bank sender dig en e-mail for at få dine kontooplysninger. Dem har de jo allerede. Hvorfor ringer virksomheden ikke blot til dig?
2. Være mistænksom ved skjulte URL'er.
Hvis en e-mail opfordrer dig til at klikke på et link, skal du være opmærksom på, at URL'en kan være forskellig fra, hvad du tror den er. Heri ligger muligheden for svindel.
Nogle links kan være forkortet via websteder, der forkorter lange URL'er (Uniform Resource Locators – de “www”-adresser, du bruger, når du går ind på websteder) til kortere og lettere håndterbare webadresser. Det er en nyttig og legitim tjeneste, men også en, som svindlere kan bruge til at kamuflere et links sande sted. Andre URL'er kan forekomme legitime, men en lille ændring af bogstaver eller mellemrum er alt, hvad der skal til for at føre dig til et phishing-websted. Pas på. Besvar aldrig en e-mail med dine økonomiske eller personlige oplysninger.
3. Udskift regelmæssigt dine adgangskoder.
Ja, vi ved godt, hvad du tænker: Det er et problem at huske alle de adgangskoder. Men det er afgørende for at forblive sikker online. Alt for mange af os bruger adgangskoder, der er lette at gætte, og som bruges år efter år. Stop så hurtigt som muligt med denne dårlige vane. Opret adgangskoder, der bruger en blanding af bogstaver (både store og små) og tal.
Tror du ikke, at du vil kunne huske dem? Et godt og sikkert system til administration af adgangskoder kan afhjælpe besværet, holde styr på alle din logins og beskytte dem mod nysgerrige øjne. Husk: Jo mere komplicerede de er, desto bedre beskytter de dig – hvilket er specielt vigtigt i forbindelse med økonomiske data.
4. Kontroller regelmæssigt dine konti.
Læsning af dine månedlige kontoudtog har måske ikke din højeste prioritet, med ved at bruge nogle få minutter på det nu, kan du undgå en alvorlig hovedpine på et senere tidspunkt.
Kontroller mistænkelige gebyrer eller udtræk, og hvis du opdager nogen, skal du straks undersøge dem. Ofte viser disse gebyrer sig at være godartede, f.eks. køb din ægtefælle har foretaget eller en glemt overførsel. Men hvis det ikke er tilfældet, skal du straks kontakte din bank eller kreditkortselskab.
Cyberkriminelle regner med, at folk er dovne. Fald ikke i deres fælde. Hvis dine oplysninger er stjålet, er det vigtigt, at du rapporterer det så hurtigt som muligt.
Jennifer Martinez er freelance-journalist med speciale i "familiers brug af computeren".